21. marts 2014

Hæklede jordbær

Det er ved at være længe siden jeg sidst har givet min blog lidt opmærksomhed, så nu skal det være! Jeg har ændret designet på bloggen og har fået ryddet op i alle mine mapper med fotos. Jeg har fundet en hel del ting jeg ikke har fået blogget om så det vil jeg prøve at gøre noget ved.

Jeg starter i dag med noget af det lidt nyere der er sket hjemme hos mig. Jeg er nemlig begyndt at hækle :-) Den søde David mumlede noget om "det er sku godt gjort at man har giftet sig med sin bedstemor..mumle...mumle...". Den stakkels mand skal finde sig i meget :-D. Jeg så nemlig de sødeste hæklede jordbær på Pinterest (selvfølgelig) og tænkte "hvor svært kan det være?". Det viser sig at det er ret let at hækle, man kan finde tusindvis af tutorials på YouTube der forklarer tydeligt hvordan man gør.

Og her er resultatet af mine allerførste anstrengelser, men jeg mangler en gul så jeg kan sy små frø på. Og så skal jeg prøve at vælge hvilken en jeg bedst kan lide, for det er meningen at jeg skal lave en hel skål fuld af dem.

Hæklet efter 3 forskellige opskrifter.
Hvis nogen skulle føle sig inspireret......
Her er et link til den ene slags.
Her er nummer 2.
Og til sidste den 3. slags.

1 kommentar:

  1. Jeg er vild med dine jordbær. Hvem der bare kunne hækle.

    SvarSlet

1000 tak fordi du tager dig tid til at skrive en kommentar.