10. apr. 2012

En lang pause

Ja jeg har været væk fra min blog i rigtig lang tid, men her kommer en lille opdatering af hvad der er foregået. Jeg er blevet forfremmet og det er jo en super skøn ting. Men alle de nye ting jeg skulle stoppe ind i hovedet har taget på overskuddet, og jeg har brugt de sidste par måneder på at arbejde og sove. Så jeg har faktisk ikke giddet at blogge, jeg har ikke engang haft lyst til mit yndlingsforum (Scrapsisters naturligvis). Men lidt papirsjov er det nu blevet til alligevel da 2/3 af både min egen og svigerfamilien har fødselsdag i februar, marts og april.

Først et kort til min nuttede niece Victorias 1 års fødselsdag. Simpelt men effektivt og jeg elsker mine nye distress inks :)


Dernæst var det brormands fødselsdagskort. Mit første forsøg med metaltape, men så absolut ikke det sidste. Det var bare så sjovt at finde ting i værktøjskassen der kunne lave seje aftryk i tapen.



Så var det svigermors fødselsdag. Og det gav anledning til mit første trifold kort og mere distress ink.



Efter svigermor er det min dejlige niece Ida-Sophie der har fødselsdag. Hun blev hele 3 år og jeg fatter ikke hvordan det skete så hurtigt ;)



Og så blev det sørme min tur til at have fødselsdag. Min skønne mand lavede lagkage både til selve dagen og dagen efter da min familie kom på besøg. De var bare så fine men nr 2 kage var lidt farlig med alle de lys.

30. Marts


31. Marts



Desværre er der en del projekter jeg ikke kan vise frem. Billederne lå på en mobil der gik død og alt blev slettet under reperationen. Så kan jeg lære ikke at vente så længe med at blogge :D

27. dec. 2011

Gave-kort-æske

Det er ikke alverden jeg har fået lavet her i december, men her er en af de ting jeg selv synes blev ret vellykket. Min søde lillebror havde købt et par spa-oplevelser til hans kone og ville gerne have en lidt lækker måde at præsentere dem på. Låget har jeg liftet fra
http://laurenm.blogs.splitcoaststampers.com/2011/12/01/a-box-is-a-box-year-in-review/ og så bare lavet min egen model på Silhouetten. Hun sælger nogle meget søde cut-filer, men der blivere spildt meget papir og mange af dem kan man relativt nemt lave sin egen udgave af. Det kan godt være jeg bor i Smørum men jeg er jyde i hjertet ;)  Bunden er en simpel "exploding box" med kun 2 lag. Der er plads til at den glade giver kan tilføje sin egen hilsen i midten. Brormand bad om stilfuldt og kedeligt og det fik han! Ikke skyggen af bling, blonder eller blomster.



11. dec. 2011

Snemandssuppe

Jeg har lavet en snemandssuppe til min mands nisseven på arbejdet. Den er jo selvfølgelig lavet efter bedste lifting-stil efter en snemandssuppe jeg har set hos thormosescrap. Den blev ret sød synes jeg selv og den vakte ihvertfald begejstring på min mands job.


Snemand og skiltet på forsiden er gratis digi stempler farvelagt med copics.

2. dec. 2011

Svampebob

Jeg har her allerførst i December haft mulighed for at lavet noget der ikke kan siges at være den mindste smule "julet". Min kollegas barnebarn i USA er helt vild med Svampebob Firkant, så hun spurgte om det var noget jeg kunne finde ud af at lave som et kort til hans fødselsdag. Og det mente jeg jo nok jeg kunne, så mig og min sille gik i gang. Jeg er faktisk lidt stolt over resultatet :) Og jeg håber Svampebob overlever turen over Atlanten.


Og et billede af bagsiden.


20. nov. 2011

Cybercrop

Jeg prøvede at deltage i Cybercrop hos scrapsisters i går, men jeg er vist ikke helt så fokuseret som mange af de andre. Så jeg fik kun lavet 2 udfordringer. Til gengæld var mit første kort en "to-fluer-et-smæk" løsning, så jeg samtidig fik lavet et kort fra julekortkurset som jeg gerne ville prøve.



Ellers fik jeg bare lavet en stak til og fra kort til julegaverne.


5. nov. 2011

Dåbskort til Karl

Her er det kort jeg lavede til min lille nevø Karl's barnedåb. Så vi kan godt regne ud at denne blog ikke er ret kronologisk ;) . Denne lille elefant er lavet med en modificeret sille fil og den skulle selvfølgelig være blå da gaven var en stor Bodil på hjul (fra Lilleper). Jeg skal se og lære at tage billeder om dagen. Alle mine billeder bærer præg af at vores lille rækkehus har super dårlig belysning :).

4. nov. 2011

Scrapfestival 2011

Jeg har i den sidste måned deltaget i Scrapfestival på Scrapsisters.dk og det har været så sjovt og inspirerende. Det har betydet at jeg har givet mig tid til ting, jeg nok ellers ville have nedprioriteret. Og jeg har næsten fordoblet min samling af LOs (fra sølle 3 til hele 5 stk. ;) ).


Det første er et LO af vores bryllupsdag. Blomsterne er hjemmegjort af gamle toppe jeg fik af David den første jul, lige efter vi havde mødt hinanden. LOet er nok lidt mere romantisk i stilen end jeg normalt lægger for dagen, men jeg er ikke helt utilfreds med det :)



Dette LO er lavet ud fra A-Z opgaven. Jeg synes ikke spørgsmålene var så vigtige, så de står på en seddel stukket ind under billedet. Det var en sjov og temmelig udfordrende opgave.



Så er der en juleæske. Jeg har bare brugt en gammel æske fra tebreve som skabelon. Den endte med at blive spejlvendt fordi jeg ikke lige tænkte mig om mens jeg tegnede den af, men det betyder nu ikke noget :)



Til sidst et julekort, der skal medfølge de gaver der skal sendes med posten. Det er nok svært at se men det er en lille bamse der titter frem fra pakken. Vores sofabord lignede noget fra en rigtig dårlig splatterfilm efter jeg havde parteret et af kattenes legetøjsdyr. Bare rolig: kattene bliver ikke kede af det. De vil til hver en tid hellere have en sølvpapirskugle eller en stump gavebånd. Alle de penge jeg har spildt på legetøj! Nu fik jeg endelig noget ud af det :D