Det er ikke alverden jeg har fået lavet her i december, men her er en af de ting jeg selv synes blev ret vellykket. Min søde lillebror havde købt et par spa-oplevelser til hans kone og ville gerne have en lidt lækker måde at præsentere dem på. Låget har jeg liftet fra
http://laurenm.blogs.splitcoaststampers.com/2011/12/01/a-box-is-a-box-year-in-review/ og så bare lavet min egen model på Silhouetten. Hun sælger nogle meget søde cut-filer, men der blivere spildt meget papir og mange af dem kan man relativt nemt lave sin egen udgave af. Det kan godt være jeg bor i Smørum men jeg er jyde i hjertet ;) Bunden er en simpel "exploding box" med kun 2 lag. Der er plads til at den glade giver kan tilføje sin egen hilsen i midten. Brormand bad om stilfuldt og kedeligt og det fik han! Ikke skyggen af bling, blonder eller blomster.
27. december 2011
11. december 2011
Snemandssuppe
Jeg har lavet en snemandssuppe til min mands nisseven på arbejdet. Den er jo selvfølgelig lavet efter bedste lifting-stil efter en snemandssuppe jeg har set hos thormosescrap. Den blev ret sød synes jeg selv og den vakte ihvertfald begejstring på min mands job.
Snemand og skiltet på forsiden er gratis digi stempler farvelagt med copics.
2. december 2011
Svampebob
Jeg har her allerførst i December haft mulighed for at lavet noget der ikke kan siges at være den mindste smule "julet". Min kollegas barnebarn i USA er helt vild med Svampebob Firkant, så hun spurgte om det var noget jeg kunne finde ud af at lave som et kort til hans fødselsdag. Og det mente jeg jo nok jeg kunne, så mig og min sille gik i gang. Jeg er faktisk lidt stolt over resultatet :) Og jeg håber Svampebob overlever turen over Atlanten.
Og et billede af bagsiden.
Og et billede af bagsiden.
20. november 2011
Cybercrop
Jeg prøvede at deltage i Cybercrop hos scrapsisters i går, men jeg er vist ikke helt så fokuseret som mange af de andre. Så jeg fik kun lavet 2 udfordringer. Til gengæld var mit første kort en "to-fluer-et-smæk" løsning, så jeg samtidig fik lavet et kort fra julekortkurset som jeg gerne ville prøve.
Ellers fik jeg bare lavet en stak til og fra kort til julegaverne.
Ellers fik jeg bare lavet en stak til og fra kort til julegaverne.
5. november 2011
Dåbskort til Karl
Her er det kort jeg lavede til min lille nevø Karl's barnedåb. Så vi kan godt regne ud at denne blog ikke er ret kronologisk ;) . Denne lille elefant er lavet med en modificeret sille fil og den skulle selvfølgelig være blå da gaven var en stor Bodil på hjul (fra Lilleper). Jeg skal se og lære at tage billeder om dagen. Alle mine billeder bærer præg af at vores lille rækkehus har super dårlig belysning :).
4. november 2011
Scrapfestival 2011
Jeg har i den sidste måned deltaget i Scrapfestival på Scrapsisters.dk og det har været så sjovt og inspirerende. Det har betydet at jeg har givet mig tid til ting, jeg nok ellers ville have nedprioriteret. Og jeg har næsten fordoblet min samling af LOs (fra sølle 3 til hele 5 stk. ;) ).
Det første er et LO af vores bryllupsdag. Blomsterne er hjemmegjort af gamle toppe jeg fik af David den første jul, lige efter vi havde mødt hinanden. LOet er nok lidt mere romantisk i stilen end jeg normalt lægger for dagen, men jeg er ikke helt utilfreds med det :)
Dette LO er lavet ud fra A-Z opgaven. Jeg synes ikke spørgsmålene var så vigtige, så de står på en seddel stukket ind under billedet. Det var en sjov og temmelig udfordrende opgave.
Så er der en juleæske. Jeg har bare brugt en gammel æske fra tebreve som skabelon. Den endte med at blive spejlvendt fordi jeg ikke lige tænkte mig om mens jeg tegnede den af, men det betyder nu ikke noget :)
Til sidst et julekort, der skal medfølge de gaver der skal sendes med posten. Det er nok svært at se men det er en lille bamse der titter frem fra pakken. Vores sofabord lignede noget fra en rigtig dårlig splatterfilm efter jeg havde parteret et af kattenes legetøjsdyr. Bare rolig: kattene bliver ikke kede af det. De vil til hver en tid hellere have en sølvpapirskugle eller en stump gavebånd. Alle de penge jeg har spildt på legetøj! Nu fik jeg endelig noget ud af det :D

13. september 2011
Bryllup
Min fætter Rasmus og hans søde Mie blev gift den 27. august. Jeg har stjålet dette kort fra nettet og jeg husker desværre ikke hvorfra, men det var vist en amerikansk dame. Min udgave er lidt mindre "blondet" men er ellers næsten en tro kopi. Selv teksten har jeg lifted et sted fra (sikkert scrapsisters). Har jeg nævnt at jeg elsker mine copics?
Abonner på:
Opslag (Atom)