8. september 2014

Et Thelykke kort

Jeg har fundet en stak fotos af projekter jeg ikke har blogget om endnu. Nogle af tingene er det MEGET længe siden jeg lavede. Det er meget sjovt at se hvordan man udvikler sig efterhånden som man får lidt mere erfaring med de forskellige teknikker.

Derfor vil jeg i den næste tid poste nogle af disse gamle projekter af og til, blandet med noget af det nye. Og jeg starter med.....


...et gammelt fødselsdagskort/gavekort til min svigerinde Mette (Hendes blog) i Gate Fold stil. Det er meget apropos da hun lige har haft fødselsdag, selv om billedet her nok er fra 3-4 år siden. Bedre sent end aldrig tænker jeg. I det mindste fik hun kortet til tiden, det er kun blogningen jeg er ;-)

Thekoppen er et digi-stempel, jeg mener det var en freebie fra Meljens Design. Billetterne er lavet på Sillen, og inden i kortet er en lomme de kan sidde i.

2. september 2014

Foldbar æske

Jeg er blevet ret vild med de her foldbare æsker, der kan sendes i en almindelig kuvert. Jeg synes det er fedt at de foldes ud og ser ud af noget mere end det egentligt er. Denne her har jeg lavet på Sillen og fundet filer på nettet og brugt P&C fuktionen.

Det skal forestille et lille skur med et hjemmebrænderi. Kortet er til min far, der aldrig ønsker sig andet end en god whiskey både til jul og fødselsdag. Det er ret svært at være kreativ både med gaven og kortet år efter år, når temaet ligesom aldrig ændrer sig :-D Så i år er kortet et foreslag til hvad han burde ønske sig til næste år.



Her er kortet fladt og klart til kuverten.


Og sådan ser kortet ud når det er foldet ud.

26. august 2014

Endnu et hængekøjekort


Ja sørme om ikke der har været anledning til at lave endnu et hængekøjekort. Denne gang til Davids bedste kammelegerart Karsten, som gerne vil med ud i skoven og hænge. Kortet er en exploding box hvor kun 2 af siderne åbner sig. Det er utroligt hvad man kan få plads til i den lille æske, hvis man planlægger det lidt :-)


19. august 2014

Strandtaske

Så er sommerferien ved at være slut for de flestes vedkomne, men der er næsten 2 uger til min starter. Jeg har brugt min sommer på et kursus i regnskab og bogholderi og jeg har ikke været så god til at få blogget. Det er faktisk ikke selve blog-indlæggende der volder problemer, men snarer billedredigeringen der er sådan en kedelig tidsrøver. Og halvdelen af mine projekter glemmer jeg helt at tage billeder af :-D Men nu har jeg fået ordnet et par fotos, så her kommer de.

Jeg er jo ved at lære at sy, så jeg øver mig på ting der ikke ser alt for tekniske ud. Her har jeg syet en stor strandtaske til min mor som hun skulle have med på ferie. Den er rimeligt simpel selv om jeg har sammensat den af to forskellige mønstre. Jeg har brugt denne tut til selve tasken og denne tut til snørrelukningen. Tasken har været med på ferie og fået gode anmeldelser. Det eneste problem var at jeg havde glemt at give den imprægnering inden den blev taget i brug så den var ikke vandafvisende, men det kan jo heldigvis fikses på bagkanten ;-) En lille smart detalje som ikke ses på billederne er en nøglering som er ført igennem 2 eyelets i "væggen" af tasken. Den er til at fæstne hotelnøgle og evt en lille kortholder eller møntpung i, så de ikke forsvinder i sandet. Det gør det også en smule mere besværligt for "pilfingrede" tyveknægte ;-)

30. maj 2014

Velkommen tvillinger

En af min mands kollegaer har fået tvillinger, 2 drenge, og jeg blev bedt om at lave et kort til lejligheden. Det er naturligvis lavet på min elskede Sille. Det endte med at have nogle lidt underlige dimensioner, og så er det jo heldigt at man fik en envelope punch board i fødselsdagsgave (godt nok af mig selv). Ihh altså, elefanter er bedårende. Det er ikke nemt at se men der er Stickles på alle de gule stjerner og elefanternes ører.

27. maj 2014

Hæklet ugle-rangle

Jeg har hæklet en ugle :-) Den er super nem og ret så nuttet. Inden i er der en gul skal fra et kinderæg, fyldt med ris og derefter limet sammen. Det skal være til min lille niece.

25. maj 2014

Minialbum fra en polterabend

Min veninde bad mig om at lave et album om en polterabend hun havde været på. Albummet skulle være en gave til bruden og det var oprindelig meningen at de skulle have lavet en fotobog på nettet men hun kan godt lide mit krea og synes at det ville være meget mere personligt hvis det var et håndlavet album. Det skulle være lidt afdæmpet og stilfuldt men stadig afspejle min stil og det faktum at de havde en fantastisk sjov dag. Så her kommer det, og der er mange billeder. Det er lige før jeg ikke synes det er fair at kalde det et minialbum når der er så mange sider :-)








 
 
 





















Min veninde har sat sig lidt ind i min måde at være kreativ på, så derfor havde hun gemt alt hvad hun kunne komme i nærheden af; kvitteringer, billetter, invitationer og alle de fine ting der blev brugt til deres skattejagt på Glyptoteket. hun havde taget masser af billeder og skrevet lidt om hvad der foregår på dem. Det gjorde min del af projektet meget nemmere og fornøjeligt. Og bruden blev rigtig glad for gaven.